  |
U-11 Kommunemestre 2010!
Tarm IF stillede op i U-11 rækken som forsvarende Kommunemestre og det lykkedes os med godt spil at genvinde titlen fuld fortjent! Det var 3. år i træk at det lykkedes. I vores indledende pulje mødte vi Rindum 2, hvor vi fandt 6-0 og Videbæk, hvor vi vandt 4-1.
I finalerunden slog vi Rindum 1 2-0 og Faster 6-0 og blev dermed samlede vindere med maximumpoint og en målscore på 16-1. Meget fornemt!
Alle spillere skal roses for en stor indsats. Specielt evnen til at spille forskellige pladser, uden at vi bliver ringere af den grund bør fremhæves! Samtidig skal der lyde stor ros til Dagens Spiller Thomas Kristensen, som med godt spil og 7 flotte mål var stærkt medvirkende til den samlede sejr. Også Dennis Poulsen og Kasper Vestergård skal roses for deres indsats idag!
For Tarm spillede følgende spillere: Jesper Dahl, Dennis Poulsen, Thomas Kristensen, Kasper Vestergård, Mads Sørensen, Jens Chr. Sørensen, Jonas Fowle, Frederik Akselsen og Martin Pagård. Carl Viktor Petersen måtte desværre melde afbud pga af sygdom!
|
Tarm - Brøndby 3-0!
U-11 Drenge deltog lørdag den 19. juni i invitationsturneringen Kiwi Cup i Herning, hvor 24 stærke hold deltog.
Vi var kommet med i pulje med Viborg FF, Brøndby og Dybbøl, hvilket viste sig at være lidt af en dynamitpulje
Vi indledte puljen med at spille mod Viborg FF, som er et meget stærkt hold. Desværre kom vi skidt fra start og kom bagud 0-2 inden for de første 5 min, primært pga personlige fejl og så blev det lidt op ad bakke derfra. En lidt skidt dommerpræstation var også medvirkende til at vi faktisk fik et mål annulleret i en situation, hvor vi ikke fik fordelsreglen, men i stedet frispark. Vi lagde hårdt pres på fra starten af 2. halvleg og det lykkedes at komme på 1-2 på mål af en fantastisk godt spillende Martin. Vi pressede hårdt på resten af halvlegen, men Viborg's målmand afværgede i et par situationer og istedet lukkede Viborg til 1-3 med 1 minut igen!
Næste modstander var Brøndby, som havde tabt 1. kamp til Dybbøl med 1-2. Spillerne var meget koncentrerede og klar fra kampens start, og vi spillede rigtig godt. I det 4. min modtog Dennis P. bolden i feltet og bankede den op i nettaget til 1-0. I det 8. min tog Mads chancen langt udefra og det flotte skud røg ind i målhjørnet til 2-0. 2. Halvleg var vi lidt under pres, men Jesper i målet og forsvaret klarede paragraferne. 1 min før tid havde vi et flot gennemspillet angreb, der sluttede med at Martin scorede til 3-0. Rigtig flot kamp af holdet!
Sidste kamp var mod Dybbøl, som havde vundet begge deres kampe og viste sig at være et rigtig stærkt hold. Vi kom bagud 0-1 da vi mistede bolden i opspillet og Dybbøl straffede os prompte. Målet til 0-2 kom minuttet efter og var et selvmål. Vi kom til et par chancer i løbet af kampen, men Dybbøl var meget svære at spille og de vandt fortjent 0-2.
Dermed blev det til en 3. plads i puljen og en placeringskamp mod Horsens FC. Der var vi ikke klar og blev sendt hjem med et nederlag på 2-6. Vores mål blev scoret af Martin og Mikkel.
Samlet set en rigtig god indsats i puljen, da vi havde noget at spille for, men Martin skal roses for en fantastisk flot indsats i alle kampene og J.C. og Mikkel spillede også op til deres bedste!
Stævnets resultat viste også at vores pulje var rigtig hård:
1. Støvring
2. Dybbøl
3. Viborg
4. Randers Freja
God sommer!
Finn A |
U-11 Drenge A skal møde Brøndby IF
Tarm IF's talentfulde U-11 drenge er blevet inviteret til KIWI-Cup, som arrangeres af Herning Fremad. Et stævne hvor kun de bedste hold i Årgang 99 er inviteret. Stævnet afvikles lørdag den 19. Juni fra kl. 10.00 på Herning Fremad's anlæg på Ringkøbingvej i Herning.
Vi er kommet i pulje med Viborg FF, Brøndby IF og Dybbøl.
Med det kendskab vi har til de danske hold i Årgang 99, må vi sige at det formentlig er en af de hårdeste puljer vi er kommet i. Men vores evner rækker helt klart til at komme videre fra puljen.
Hvad ved vi om modstanderne?
Viborg FF har vi mødt 2 gange. Tabte 0-6 1. gang og vandt 5-2 2. gang. Det var Viborg's første nederlag nogensinde i en 7-mandskamp. Lige nu ligger de nr. 2 i Deres A-Række.
Brøndby IF har vi ikke mødt før, men de er et af landets bedste hold på årgangen.
Dybbøl har en stærk Årgang 99, men vi har slået dem Indendørs til et stævne i Kolding.
Af andre stærke hold i KIWI Cup kan nævnes: Randers Freja, Herning Fremad, Spangsbjerg, Ålborg KFUM og BK Roskilde.
Vi har udtaget følgende trup til Stævnet:
Jesper Dahl
Dennis Poulsen
Frederik Akselsen
Frederik Tønder
Jens Chr. Sørensen
Jeppe Kristensen
Jonas Fowle
Mads Sørensen
Martin Pagård
Mikkel Nielsen
Finn A
|
U-11 Drenge A - Kredsvindere!!
De sidste 2 Spillerunder i U-11 Drenge A blev spillet i Årre, hvor modstanderne var Årre og Nr. Nebel. Vi vidste på forhånd at med 4 point var vi helt sikre på 1. pladsen, med 3 Point kunne også gøre det, men så skulle vi ind og regne på målregnskabet i forhold til Brande.
Tarm IF-Årre 6-1 (5-1)
3. min 1-0 Martin Pagård
5. Min 2-0 Martin Pagård
7. min 3-0 Carl Victor Petersen
11. min 4-0 Selvmål
13. min 4-1
14. min 5-1 Carl Victor Petersen
25. min 6-1 Jeppe Kristensen
1. kamp mod Årre, som er rækkens klart svageste hold, satte vi os på fra start. En utrolig godt spillende Martin Pagård scorede de første 2 mål efter fine oplæg fra Jeppe ved det første mål og Frederik ved det andet mål. Det blev 3-0 ved Carl Victor, på en flot aflevering fra Martin. 4-0 stor Martin også bag, da der blev scoret selvmål på et indlæg fra Martin. Årre fik reduceret på et langskud til 4-1, hvor vi var lidt passive. Carl Victor scorede til 5-1 på en friløber. Dette var stillingen ved pausen. 2. Halvleg blev ikke spillet i samme tempo, men det blev dog til en enkelt scoring ved Jeppe til slutresultatet 6-1.
Tarm IF-Nr. Nebel 2-3 (1-1)
6. min 1-0 Martin Pagård
8. min 1-1
19. min 1-2
26. min 1-3
27. min 2-3 Jonas Fowle
Næste kamp var mod Nr. Nebel, som er et hold der tør spille fodbold og spiller bolden godt rundt. Et hold vi sidste gang havde store problemer med! Idag var ingen undtagelse. Vi havde utrolig svært ved at spille os igennem i 1. Halvleg og det var kun enkeltmandspræstationer af Martin, som gjorde os farlig. På en af disse ture scorede Martin til 1-0 i det 6. minut. Blot 2 minutter efter brød Nr. Nebel igennem i vores højre side, hvor vi passivt så til, at et indlæg passerede hele vejen i mål til 1-1, som var stillingen ved pausen. I pausen bad jeg spillerne om at kæmpe lidt mere og løbe for hinanden, men ud over Martin, så kom vi ikke igang. En fejl af Jonas i forsvaret gjorde at Nr. Nebel erobrede bolden og kom på 1-2. Så var det ligesom om at vi vågnede og spillerne begyndte at se, at ærmerne skulle smøges op. Vi fik lagt et kæmpe tryk på Nr. Nebel, som kæmpede det bedste de havde lært. Martin havde igen en fantastisk dribletur hvor han spillede Frederik fri foran et tomt mål, men ak, Frederik skød over. Minuttet efter havde Jonas et flot hovedstød lige forbi mål. I det 26. min fik Nr. Nebel en kontra og igen scorede de til 1-3. Uhyggelig effektive. Vi reducerede minuttet efter ved Jonas til 2-3 og trykkede på de sidste 3 minutter, men ind ville bolden ikke og vi måtte indkassere et nederlag på 2-3.
Dagens spiller, så afgjort, Martin Pagård! Også ros til Jeppe og Carl Victor for en god arbejdsindsats.
Det viste sig at trods nederlaget til Nr. Nebel var det nok til at blive kredsvindere i A-Rækken, da vi er 7 mål bedre end Brande!
Generelt en meget flot indsats af holdet gennem hele forårssæsonen, hvor vi har brugt 14 spillere, scoret 53 mål og ikke mindst har spillet rigtig godt angrebsfodbold!
Stillingen:
| U-11 Drenge A |
|
|
|
|
| Placering |
Klub |
K |
Mål for |
Mål imod |
Point |
| 1 |
Tarm IF |
12 |
53 |
18 |
30 |
| 2 |
Brande |
12 |
39 |
11 |
30 |
| 3 |
Grindsted |
8 |
31 |
13 |
15 |
| 4 |
Nr. Nebel |
10 |
17 |
24 |
10 |
| 5 |
Varde |
10 |
13 |
26 |
9 |
| 6 |
Oksbøl |
8 |
14 |
36 |
6 |
| 7 |
Årre |
10 |
6 |
47 |
4 |
Næste opgave for A-holdet bliver Kiwi-Cup i Herning Lørdag 19. Juni!
|
Tarm IF-Grindsted 3-1 (2-0)
2. min 1-0 Frederik Akselsen
8. min 2-0 Mads Sørensen
16. min 3-0 Mads Sørensen
17. min 3-1
Dagens 1. kamp i Grindsted var topkampen mod Grindsted. Grindsted tørstede eftr revance efter at vi i sidste runde slog dem 4-1. Vores indstilling til kampen var god fra 1. fløjt, organisationen på plads og vi tog de rigtige kampe i kampen. En af disse kampe i kampen førte til det første mål. Frederik A. driblede i udkanten af feltet, mistede bolden, men tilkæmpede sig den lynhurtigt igen og sparkede bolden i mål til 1-0. I det 8. min spillede vi bolden godt rundt foran Grindsted´s mål og pludselig tog Mads chancen med "det kolde" venstre ben og bolden gik ind under overliggeren til 2-0. Det lønner sig at bruge "det forkerte" ben engang imellem. Man må sige at vi styrede 1. halvleg med hård hånd og førte fortjent ved pausen. I pausen talte vi om det 3. mål ville lukke kampen definitivt og der skulle ikke gå mere en 1 minut før et rigtigt smukt angreb, sat igang af Mikkel, videre til Martin og indtil Mads, som scorede sikkert til 3-0. Udelukkende 1. berøringer hele vejen..!!. Der var ikke et vådt øje tørt! I næste angreb reducerede Grindsted til 3-1, i en situation hvor vi var lidt dårligt organiseret. Resten af kampen bød på få chancer. Dog var Grindsted nærgående med et skut på stolpen og et frispark lige over målet, men vi kontrollerede spillet og kørte en sikker sejr hjem på 3-1!
Tarm IF-Oksbøl 6-2 (4-0)
30 sek. 1-0 Frederik Akselsen
3. min 2-0 Dennis Poulsen
4. min 3-0 Frederik Akselsen
5. min 4-0 Selvmål
17. min 4-1
18. min 4-2
20. min 5-2 Mikkel Nielsen
30. min 6-2 Jonas Fowle
Næste kamp mod Oksbøl gik som forventet. I vores første angreb fandt Dennis P. Frederik A, som scorede sikkert til 1-0. Næste angreb var det omvendt. Frederik A. til Dennis P. 2-0. I det 4. minut blev det 3-0 ved Frederik A efter at Mikkel havde vist driblekunst i feltet. 4-0 var et selvmål af Oksbøl. Dette var stillingen ved pausen.
Fra starten af 2. halvleg var vi lidt for ukoncentrerede og Oksbøl med 2 mål lige efter hinanden lidt tilbage i kampen. Vi strammede dog grebet igen og Mikkel kunne score lidt heldigt til 5-2 på et ikke særligt hårdt skud i det 20. min. Jonas lukkede kampen af i sidste minut til 6-2 i en kamp som blev kørt hjem på rutinen!
Generelt en flot indsats af hele holdet idag. Dog vil jeg gerne fremhæve Frederik A, Mads og Martin for deres arbejdsindsats i den 1. kamp mod Grindsted. Det var meget afgørende. Vi holdet 1. pladsen og med 2 kampe tilbage skal meget gå galt, hvis vi skal miste den! Men så længe bolden er rund kan alt ske. Vi skal have mindst 4 point for at være 100 % sikker.
Stillingen:
| U-11 Drenge A |
|
|
|
|
| Placering |
Klub |
K |
Mål for |
Mål imod |
Point |
| 1 |
Tarm IF |
10 |
45 |
15 |
27 |
| 2 |
Brande |
10 |
29 |
11 |
24 |
| 3 |
Grindsted |
8 |
31 |
13 |
15 |
| 4 |
Oksbøl |
8 |
14 |
36 |
6 |
| 5 |
Varde |
8 |
7 |
22 |
6 |
| 6 |
Årre |
6 |
4 |
24 |
4 |
| 7 |
Nr. Nebel |
6 |
6 |
18 |
1 |
De næste 2 spillerunder er de sidste 2 runder og de spilles i Årre lørdag 12. Juni kl. 10.00 mod Årre og Nr. Nebel, så mød op og støt drengene!
Finn A
|
Tarm IF - Grindsted 4-1 (2-1)
2. min 1-0 Mads Sørensen
8. min 2-0 Frederik Tønder
9. min 2-1
17. min 3-1 Dennis Poulsen
27. min 4-1 Jonas Fowle
Dagens 1. kamp i Varde var topkampen mod Grindsted, som før runden havde maximumpoint og havde vundet store sejre hidtil i turneringen. Et hold vi aldrig har mødt før og som vi havde stor respekt for.
Vi lagde ud i vanlig stil med at sætte os på spillet og efter et hårdt pres og et par riposter scorede Mads til 1-0 på et hårdt spark fra kanten af feltet. I det 8. min fik vi hjørnespark, som Martin sparkede perfekt ind til Frederik T. som scorede til 2-0. Minuttet efter reducerede Grindsted til 2-1 på et kontra og resten af 1. Halvleg var vi heldige med at Grindsted ikke fik udlignet, da de havde nogle store chancer, men godt spil af Dennis i målet og mangel på træfsikkerhed gjorde at vi holdt stand til pausen.
Vi fik en forygende start på 2. halvleg, da Dennis P. jagtede en løs bold, som han fangede og prikkede den forbi en fremstormende Grindsted målmand til 3-1 efter 17 min. Herefter begyndte specielt een af Grindsted's spillere at spille hårdt. Det gik ud over Dennis Poulsen, som blev sparket ned bagfra. Samtidig brokkede spilleren sig gevaldigt over kendelsen og gjorde sig iøvrigt bemærket med en rigtig dårlig opførsel, så dommeren smed ham ud! Da det var Grindsted´s klart bedste spiller blev resten af kampen kørt sikkert hjem. I det 27. min scorede Jonas Fowle dog til 4-1 på et flot hovedstød igen efter hjørnespark fra Frederik T. Desværre fik kampen et trist efterspil, da Grindsted´s træner beskyldte mig for at være skyld i at Grindsted's bedste spiller blev vist ud ved at påvirke dommeren. Heldigvis slog dommeren igennem og understregede at det udelukkende var spillerens egen opførsel der var årsag til udvisningen! Ærgerligt at en træner ikke kan se at en sådan opførsel er uacceptabel!
Tarm IF-Varde 4-1 (2-0)
1. min 1-0 Frederik Tønder
11. min 2-0 Jonas Fowle
20. min 2-1
21. min 3-1 André Sanz
23. min 4-1 Mads Sørensen
2. Kamp var mod Varde, som vi mødte sidste lørdag og vandt 5-1 over. Vi var en smule mærket af varmen og den hårde kamp mod Grindsted. Samtidig døjede både André, Frederik A og Frederik T. med småskader. Vi fik dog en fantastisk start da Frederik Tønder allerede i 1. minut bragede bolden ind på et langskud til 1-0 fra stor afstand. Derfra havde vi ro på spillet og spillede bolden klogt rundt om de store Varde drenge. I det 11. min scorede Jonas Fowle til 2-0 på et flot hovedstødsmål efter hjørnespark fra Mikkel. Fra 2. Halvlegs begyndelse kom vi for langt ned i tempo og Varde kom til lidt chancer og på een af disse reducerede de til 2-1 i det 20. min. Allerede minuttet efter afgjorde vi dog kampen, da Mads fandt André med en dyb stikning. André rundede målmanden og scorede sikkert til 3-1. I det 23. min gik Mads solo fra midten og scorede til slutresultatet 4-1.
Det er længe siden at har spillet så godt som vi gjorde idag! Stor ros til hele holdet for en kæmpe indsats. Jeg vil dog gerne fremhæve Martin, Jonas og Mads for fantastisk løbearbejde og nærkampsstyrke!
Stillingen:
| U-11 Drenge A |
|
|
|
|
| Placering |
Klub |
K |
Mål for |
Mål imod |
Point |
| 1 |
Tarm IF |
8 |
36 |
12 |
21 |
| 2 |
Grindsted |
6 |
28 |
7 |
15 |
| 3 |
Brande |
6 |
14 |
8 |
12 |
| 4 |
Varde |
8 |
7 |
22 |
6 |
| 5 |
Oksbøl |
4 |
6 |
21 |
3 |
| 6 |
Nr. Nebel |
4 |
5 |
12 |
1 |
| 7 |
Årre |
4 |
3 |
17 |
1 |
Næste spillerunde er onsdag 2. juni i Grindsted fra kl. 18.00, hvor vi møder Grindsted og Oksbøl så kom ud og støt drengene!
|
Tarm IF- Varde 5-1 (3-0)
7. min 1-0 Mikkel Nielsen
8. min 2-0 André Sanz
11. min 3-0 André Sanz
14. min 3-1
16. min 4-1 Frederik Akselsen
29. min 5-1 Frederik Tønder
Det var 1. gang nogensinde vi mødte Varde. Vi vidste at de var fysisk stærke og satsede meget på at vinde nærkampe og vinde 2. bolde, samt satse på dødbolde! Vi spillede kampen i stærk blæsevejr og havde modvind i første halvleg. Det tog lige nogle minutter at vende sig til forholdene og der en flot solopræstation af Mikkel til for at sætte os igang, da han erobrede bolden ved banens og satte sig igennem og scorede sikkert til 1-0 efte 7 min. Minuttet efter blev det 2-0 på et mønsterangreb hvor Frederik A. spillede bolden mellem forsvar og målmand til bageste hvor en brandvarm André scorede sikkert til 2-0. I det 11. min var de 2 på færde igen. Denne gang et indlæg fra højre side fra Frederik A til André der igen scorede usvigelig sikkert til 3-0. Varde fik pyntet på til 3-1 lige før pausen efter lidt klumpspil i vores felt.
Så kom vi i medvinden og jeg må sige at vi havde fuldstændig styr på Varde i 2. Halvleg. Allerede i 16. min blev det 4-1 ved Frederik A, da Martin meget uselvisk og med flot overblik spillede ham fri til scoring. Vi sluttede kampen af med endnu et mønsterangreb, hvor André slog en perfekt aflevering fra højre indover, Mads S. snittede videre til Tønder, som scorede sikkert til slutresultatet 5-1.
Tarm IF-Brande 3-1 (2-0)
13. min 1-0 Jonas Fowle
14. min 2-0 André Sanz
19. min 3-0 André Sanz
25. min 3-1
Så var det Brande, som vi havde revance til gode imod, da vi tabte 1-3 til dem sidst vi mødtes. Som altid blev det en tæt kamp mod Brande, som vi står rigtig godt til. Denne gang begyndte vi med vinden i ryggen og havde styr på spillet i 1. halvleg. Dog havde vi lidt svær ved at komme til chancer. Vi skulle helt hen i det 13. min, hvor Frederik A fandt Jonas i feltet, som mellem venner og fjender fik skubbet bolden i mål til 1-0. Vigtigt mål! Allerede minuttet efter fandt Jonas André i fri position og han svigtede heller ikke denne gang 2-0. I 2. halvleg forventede vi et tryk fra Brande, da de fik vinden i ryggen, men vi fik dem holdt godt væk og selv om Brande havde bolden meget blev de ikke rigtig farlige. I det 19. min sparkede Mads S et hjørnespark til foreste stolpe, hvor André mødte bolden og bankede den ind via overliggeren til 3-0. Vi kunne sagtens have udbygget føringen, men stolpen kom i vejen et par gange. I stedet reducerede Brande til 3-1 i det 25. min, som blev kampens slutresultat.
Generelt en rigtig god indsats af hele holdet. Jeg vil dog gerne fremhæve André for nogle fantastiske mål og Jonas og Kristian for en meget disciplineret indsats.
Stillingen:
| U-11 Drenge A |
|
|
|
|
| Placering |
Klub |
K |
Mål for |
Mål imod |
Point |
| 1 |
Tarm IF |
6 |
28 |
10 |
15 |
| 2 |
Grindsted |
4 |
21 |
2 |
12 |
| 3 |
Brande |
6 |
14 |
8 |
12 |
| 4 |
Varde |
6 |
7 |
12 |
6 |
| 5 |
Oksbøl |
4 |
6 |
21 |
3 |
| 6 |
Nr. Nebel |
4 |
5 |
12 |
1 |
| 7 |
Årre |
4 |
3 |
17 |
1 |
Næste runde er lørdag 22. Maj kl. 10.00 igen i Varde, hvor vi møder topholdet Grindsted og Varde.
Det glæder vi os til, som kom med og støt drengene!
|
Tarm IF - Årre 8-2 (3-0)
30 sek 1-0 André Sanz
4. min 2-0 Frederik Tønder
9. min 3-0 André Sanz
20. min 4-0 Frederik Tønder
21. min 5-0 Frederik Tønder
24. min 5-1
25. min 5-2
26. min 6-2 André Sanz
27. min 7-2 Frederik Tønder
30. min 8-2 Frederik Tønder
1. kamp var mod Årre, som vi aldrig har mødt før. Årre vandt B-rækken i Foråret og kommer nok til at betale lidt lærepenge i dette forår i A-Rækken! Vi satte os på kampen fra starten og scorede til 1-0 i det første angreb ved André på oplæg fra Frederik A. Selv om Frederik Tønder spiller forsvar fik han masser af plads til at gå med i angrebet og spillede en stor kamp med hele 5 mål. Vi kom på 2-0 efter 4 min ved Frederik Tønder på oplæg fra André. 3-0 ved André på smuk dyb stikning fra Mads. Efter 20 min blev det 4-0 ved Frederik Tønder på oplæg fra Frederik A. Minuttet efter 5-0 ved Frederik Tønder på oplæg fra Jeppe. Så kom en periode hvor vi mistede koncentrationen og så scorede Årre 2 mål i træk til 5-1 og 5-2. Så overtog vi igen og André scorede til 6-2 på oplæg fra Frederik Tønder. De sidste 2 mål blev sat ind af Frederik Tønder. Begge på oplæg fra Mikkel. En meget sikker sejr, som sagtens kunne have været større!
Tarm IF-Nr. Nebel 3-2 (1-1)
6 min 1-0 Frederik Akselsen
11. min 1-1
22. min 2-1 Frederik Tønder
25. min 3-1 Carl Viktor Pedersen
26. min 3-2
2. Kamp var mod Nr. Nebel som vi heller ikke har mødt før. Nr. Nebel er et hold, som lige som os gerne vil spille fodbold, så det blev en rigtig god kamp! Vi sætter os på spillet fra start og kommer planmæssigt foran efter 6 min, hvor Frederik A i efter et par riposter skubber bolden ind med det kolde højre til 1-0. Vi fokuserer meget i denne kamp på at få vores presspil i kæderne til at fungere, men Nr. Nebel spiller bolden godt rundt og vi får ikke rigtig fat. Det går da også galt i det 11. min hvor et indlæg fra venstre bliver mødt af en Nr. Nebel spiller ved bageste stolpe, som scorer sikkert til 1-1. Efter pausen får vi lidt bedre fat mod et godt kæmpende modstanderhold. Det lykkedes dog Frederik Tønder at score til 2-1 efter 22 min på et godt gennemspillet angreb og i det 25. min scorer Carl Viktor på et flot hovedstød efter hjørnespark fra Mads til 3-1 og så burde det være hjemme. Men Nej! Nr. Nebel kæmper videre og reducerer på et flot spark fra venstre uden chance for Jesper til 3-2. De sidste 4 min måtte vi kæmpe bravt for at holde føringen og vandt til slut 3-2! Pu ha!
Generelt en flot holdindsats af alle spillere idag, men Frederik Tønder bør fremhæves for en meget flot indsats med hele 6 mål. Desuden var det dejligt at se at sidste sæsons topscorer André kom igang med 3 mål idag. Det er vigtigt for André og holdet. Så vil jeg også gerne fremhæve Mikkel og Jeppe, som spillede bolden fornuftigt rundt i bagkæden!
Stillingen efter 4 runder:
| U-11 Drenge A |
|
|
|
|
| Placering |
Klub |
K |
Mål for |
Mål imod |
Point |
| 1 |
Grindsted |
4 |
21 |
2 |
12 |
| 2 |
Tarm IF |
4 |
20 |
8 |
9 |
| 3 |
Brande |
4 |
9 |
4 |
9 |
| 4 |
Varde |
4 |
6 |
7 |
6 |
| 5 |
Oksbøl |
4 |
6 |
21 |
3 |
| 6 |
Nr. Nebel |
4 |
5 |
12 |
1 |
| 7 |
Årre |
4 |
3 |
17 |
1 |
Næste runde er lørdag 15. Maj i Varde, hvor vi møder Varde og Brande!
Så kom med og støt drengene!
Finn A
|
Tarm IF - Brande 1-3 (0-1)
14. min 0-1
18. min 0-2
22. min 1-2 Dennis Poulsen
30. min 1-3
Vi stillede op til kampen mod Brande velforforberedte og klar til kamp og så sker der det der ikke må ske! Vi er slet ikke til stede i 1. halvleg mod Brande og mod en modstander af Brande's kaliber er der ikke plads til være væk en hel halvleg. Brande fightede godt, som de altid gør mod os og vores spillere så ud som om at det hele nok skulle komme af sig selv. Det gjorde det ikke! I en chancefattig 1. Halvleg fik Brande en friløber i det 14. minut. Dennis i målet kom hel forkert ud i den og Brande kunne nemt score til 0-1. Der blev talt med store bogstaver i pausen og heldigvis hjalp det på indstillingen. Vi skulle dog lige vækkes af Brande´s mål til 0-2 i det 18. min. Igen sov vi fælt i forsvaret! Så skal jeg ellers love for at kampen vendte. Vi fik sat Brande fuldstændig under pres og vadede i chancer. Martin, Mikkel, Mads og Dennis P. brændte på skift. Det lykkedes dog Dennis P. at reducere til 1-2 med 8 min igen og Brande kom, hvis det er muligt endnu mere under pres, men for dårlige afslutninger og decideret uheld gjorde at vi ikke fik udlignet. I stedet sker det, som næsten altid sker i vores kampe. Et kontra i sidste minut og Brande lukker til 1-3. Endnu en lærestreg om at man skal være klar fra start og at vi fortsat har store forsvarsproblemer, og det går ikke når vi møder hold som forstår at straffe vores fejl!
En ikke godkendt indsats!
Tarm IF-Oksbøl 8-1 (3-0)
30 sek 1-0 Mikkel Nielsen
3. Min 2-0 Carl Viktor Pedersen
7. Min 3-0 Mikkel Nielsen
16. Min 4-0 Dennis Poulsen
18. Min 5-0 Martin Pagård
20. min 6-0 Martin Pagård
21. min 7-0 Jens Chr. Sørensen
27. min 7-1
30. min 8-1 Frederik Tønder
Næste modstander var Oksbøl, som vi aldrig har mødt før! De havde lige tabt 8-1 til Grindsted og var allerede modløse inden vi gik igang. Der skulle heller ikke gå mere end 30 sek før Mikkel sparkede bolden i mål på langskud til 1-0. Efter 3 min 2-0 ved Carl Viktor. Efter 7 min 3-0 ved Mikkel, igen på et langskud, som var stillingen ved pausen.
2. halvleg var spil til et mål. Dennis P. scorede på et smukt langskud til 4-0 lige efter pausen. Martin til 5-0 og 6-0 efter indendørs fodbold i Oksbøl's felt. J.C. scorede sit første mål på A-holdet til 7-0. Så er det lidt ærgerligt at Oksbøl på deres eneste chance i kampen scorer til 7-1 fordi vi simpelthen er for ukoncentrerede og igen ikke dækker ordentlig op. Tønder lukker til 8-1 mod en modstander som ingen berettigelse har i A-rækken efter min mening!
Dagens spiller var Martin, trods mange brændte chancer. Desuden spillede Mikkel og J.C. ganske godt!
Næste runde er lørdag 8. Maj i Grindsted hvor modstanderne er Årre og Nr. Nebel. 2 hold vi aldrig har mødt før!
Stillingen:
| U-11 Drenge A |
|
|
|
|
| Placering |
Klub |
K |
Mål for |
Mål imod |
Point |
| 1 |
Grindsted |
2 |
10 |
1 |
6 |
| 2 |
Tarm IF |
2 |
9 |
4 |
3 |
| 3 |
Brande |
2 |
3 |
3 |
3 |
| 4 |
Varde |
0 |
0 |
0 |
0 |
| 5 |
Nr. Nebel |
0 |
0 |
0 |
0 |
| 6 |
Årre |
0 |
0 |
0 |
0 |
| 7 |
Oksbøl |
2 |
2 |
16 |
0 |
|
Tarm IF - Herning Fremad 2-4 (1-2) (1-0) (0-2)
4. min 0-1
6. min 1-1 Jonas Fowle
9. min 1-2
36. min 2-2 Mikkel Nielsen (straffe)
54. min 2-3
55. min 2-4
Vi havde inviteret Herning Fremad til Tarm for at pudse det sidste af inden turneringen begynder på onsdag 28. April. Det var vigtig for os at få en modstander på højeste niveau, så vi kunne se hvor vi stod. Vi havde aftalt at spille 3 X 20 min for at se om vi fysisk kunne stå distancen.
1. halvleg begyndte vi godt rent spillemæssigt, men blev fanget, da Herning spillede en bold i dybden og en Herning spiller scorede sikkert til 0-1 efter 4 min. Der skulle dog ikke gå mere end 2 min før vi fik udlignet til 1-1. Et hjørnespark fra Mikkel landede hos Jonas, som scorede sikkert. Efter scoringen fortsatte vi presset, men igen blev vi fanget af en Herning kontra og blev straffet til 1-2 efter 9 min. Resten af 1. Halvleg sad Herning på spillet, men vi fightede ganske godt, så 1-2 var et fair resultat efter de første 20 min.
2. Halvleg sad vi tværtimod fuldstændig på. Med god organisation og rigtig gode pasninger blev 2. Halvleg en forsvarskamp for Herning. Vi skulle dog hen i det 36. min før vi fik tilkendt et straffespark, da en Herning-spiller havde hånden på bolden. Mikkel scorede sikkert på straffesparket. Vi havde flere gode angreb og optræk til chancer, men mere blev det ikke til i en halvleg, hvor Herning ikke havde en eneste afslutning.
3. Halvleg fortsatte vi den spillemæssige dominans og igen kom vi til masser af pæne muligheder, men den sidste aflevering eller afslutning blev tit ikke godt nok. Det var tydeligt at det hold der scorede det næste mål ville vinde. Vi havde chancen 6 min før tid, men Frederik A. ramte overliggeren med et godt langskud og umiddelbart efter vi Herning kontra, fik et hjørnespark og en vore store svagheder, nemlig opdækning ved dødbolde, blev udstillet igen og Herning scorede til 2-3 med 5 min igen. Vi satsede så lidt, uden held! Endnu et kontra til Herning og de scorede sikkert til slutresultatet 2-4.
En meget tæt og intens kamp mod en klassemodstander viste at vi er ved at være der og vi glæder os til turneringsstart på onsdag. Jeg hæfter mig specielt ved vores gode spil midt i kampen fra 20.-55. min. Det viser at vi fysisk og spillemæssigt er der. Men vore svagheder ved opdækning kan stadig forbedres.
Stor ros til Mikkel, Jonas og Frederik A, som gik forest for holdet!
|
Træningsturnering i Lind 07.04.10.
U-11 Drenge A spillede onsdag 7. April i JBU's træningsturnering i Lind mod Ikast fs og Kibæk. Vi drog af sted 8 mand da Martin meldte fra pga sygdom og allerede efter 5 min i 1. kamp mod Ikast måtte Mads J. melde fra pga knæproblemer, så kun 7 spillere klarede opgaven: Jesper (debut på mål), Tønder (come back), J.C., Mikkel, Jonas, Dennis P. og Frederik A.
Tarm - Ikast fs 1-0 (1-0)
14. min 1-0 Frederik Akselsen
1. Kamp var mod Ikast fs. Ikast fs var i stærkeste opstilling idag og var på langt højere niveau end sidst vi mødte dem i Ikast, hvor vi vandt 8-1. I 1. Halvleg havde vi det meste af spillet og kom igennem til pæne chancer, men Ikast's målmand klarede opgaverne fint. Efter 14 min spillede Jonas en god bold i dybden til Frederik A, som scorede sikkert til 1-0. 2. Halvleg bød på afvekslende spil med pæne chancer i begge ender af banen, men generelt var vores organisation god og Ikast kom til få chancer, så slutresultatet blev fortjent 1-0.
Tarm - Kibæk 1-0 (0-0)
23. min 1-0 Dennis Poulsen
2. Kamp var mod Kibæk, som ikke havde spillet nogen kamp inden, så de kom frisk fra start og lagde os seriøst under pres i de første 10 min. Men heldigvis havde vores sidste skanse Jesper en rigtig flot dag i målet og diskede op med en ene flotte redning efter den anden. Ved pausen stod der 0-0, hvilket vi var mest tilfredse med. I 2. Halvleg spillede vi klogt, trak tempoet ud af spillet og lod Kibæk løbe (vi var nemlig ved at være trætte ;-)). I det 23. min spillede Jonas en god bold op til Dennis P., som havde ryggen til målet. Han vendte hurtigt, viftede sin direkte modstander af, tog et træk og bankede bolden ind i fjerneste hjørne til 1-0 fra en position ca 5 meter uden for feltet. Et meget flot mål. Kibæk satsede hele butikken de sidste 5 min, men god organisation, god fight og super målmandsspil af Jesper gjorde at vi holdt stand og vandt 1-0.
Rigtig god indsats af kun 7 spillere, som kæmpede rigtig godt! Dog var "Man of the Match" Jesper, som fik en fantastisk debut i målet. Jonas og J.C. skal dog også roses for stort løbearbejde! Vi kom et stykke længere idag med vores organisation og samtidig viste vi igen at vores bredde er stor i truppen, så en meget positiv dag i Lind!
|
Træningskampe i Brande.
Lørdag var der endnu engang træningskampe for såvel A-holdet som B-holdet i Brande. Vi havde igen aftalt at spille 3 X 20 min. Vi havde i dagens anledning debut til Mads Johansen på A-Holdet og Kasper Vestergård, Dennis Poulsen, Joachim og Jeppe Kristensen var med igen i forhold til Ikast kampen. Carl Victor, Mikkel, Dennis N og J.C. spillede på B-Holdet, mens Frederik A havde meldt afbud.
Om det var de mange udskiftninger der var årsagen en rædsom 1. Halvleg fra vores side ved jeg ikke. Vi var overhovedet ikke parate og vi havde store placeringsvanskeligheder. Samtidig var vi uskarpe foran mål, som sjældent set! Vi kom da også bagud 1-0 efter 5 min på en placeringsfejl i forsvaret, som gav en Brande spilller frit løb til sikker scoring. Mads Johansen viste sin styrke i hovedspillet da han scorede debutmål til 1-1 på hovedstød efter hjørnespark efter 11 min. Efter 14 min var det Brande der kom på 2-1 efter hjørnespark, hvor en spiller stod udækket ved bageste stolpe. Skidt, skidt opdækning!! Efter 17 min taber vi bolden i opspillet og igen bliver vi straffet. 3-1 til Brande, som blev stillingen efter de første 20 min.
2. Halvleg begyndte vi langt bedre og satte os på spillet fra første fløjt, kombinationerne kørte og vi havde bolden mest, men på den sidste 1/3 del af banen var vi komplet uskarpe. Enten blev der driblet for meget, eller den sidste aflevering lå dårligt, eller vi snublede i bolden. Vi fik dog reduceret til 3-2 ved Martin, som scorede sikkert ved bageste stolpe. I Halvlegens sidste minut fik vi tilkæmpet os et straffespark, men heller ikke her var vi skarpe. Mads S. brændte! 3-2 var stillingen efter 40 min.
Før de sidste 20 min talte vi om at fortsætte med at presse Brande højt oppe og vi var sikre på at fysisk kunne vi stå distancen de sidste 20 min. Efter 45 min scorede Dennis P. til 3-3 og vi havde alt spillet og nærmest belejrede Brande's mål. I fire tilfælde reddede Brande på målstregen og André havde en friløber, som Brande´s målmand snuppede, og så sker det som bare ikke må ske. En lang bold bliver sparket op på vores banehalvdel og en Brande spiller får en friløber, Joachim tøver med at gå ud i ham, og Brande scorer til 4-3 i det 58. min. Ærgerligt at tabe en kamp, hvor man har fortjent at vinde, men sådan er det når man ikke kan udnytte sine chancer.
Arbejdsindsatsen fejlede dog intet og specielt Martin, Jonas og Dennis P. skal have ros for en stor indsats idag! Vi træner helt sikkert afslutninger i næste uge!
B- Holdet tabte 5-2. Målene scoret af Mikkel og J.C.
|
Træningskampe mod Ikast.
Onsdag aften drog vi til Ikast for at spille A+B hold mod A+B holdet fra Ikast fs. Kampen foregik på Ikast Stadion med kunstgræs som underlag!
Vi havde et par ændringer på holdet i forhold til mandagens kamp mod Holstebro. Der var debut til Carl Victor og Thomas var med igen! Vi havde lige som sidst mod Holstebro aftalt at spille 3 X 20 min. Samtidig var der nogle af spillerne, som spillede på lidt uvante pladser. Normalt har vi meget tætte kampe mod Ikast fs, da vores 2 hold står godt til hinanden, da begge er teknisk stærke. Ikast manglede også et par af deres bedste spillere til dagens kamp.
1. Halvleg satte vi os på fra begyndelsen. Om det var lærestregen mod Holstebro, underlaget eller blot at vi var bedre, der gjorde at vi begyndte stærkt, er svært at sige. Muligvis et mix af de 3 punkter. Vi kom foran 1-0 efter 5 min ved Jonas efter hjørnespark. Endnu et hjørnespark var årsagen til målet til 2-0, som blev scoret af Carl Victor, så et debutmål af ham. Meget flot! 2-0 var stillingen efter de første 20 min.
2. Halvleg begyndte Ikast bedst med flere gode angreb og Dennis kom lidt på arbejde i målet, men klarede det der kom. På 3 minutter fra det 29.-32. minut afgjorde vi reelt kampen med 3 mål. Frederik A til 3-0, Martin til 4-0 og 5-0. Resten af halvlegen vadede vi i chancer, men ind ville bolden ikke, primært fordi vi traf de forkerte valg i mange situationer på den sidste 1/3 del af banen.
3. Halvleg begyndte som 2. halvleg sluttede, da Frederik A scorede til 6-0 efter 42 min. Det skal dog siges at Ikast viste god moral og kom tilbage i kampen de næste 10 minutter og reducerede til 6-1 efter 56 min. Vi lavede dog en fin slutspurt da Frederik A lukkede kampen til 7-1 og 8-1 i 57. og 58. min.
Generelt en fin træningskamp hvor vi fik arbejdet lidt mere med vores defensive organisation, var meget i boldbesiddelse, men hvor der offensivt er plads til forbedring på den sidste 1/3 del af banen.
Stor ros til Mads, Jonas og Carl Victor, som fik en fin debut!
B-holdet tabte 7-2. Dennis P. scorede begge mål!
|
Så kom vi endelig igang med træningskampene udendørs. Vi havde besøg af Holstebro B's A-hold, som i mine øjne er et af Jyllands bedste hold og vi var godt klar over at vi var hårdt matchet, da Holstebro har været igang med træningskampe længe.
Vi havde aftalt at spille en kamp på 3 X 20 min for at få så meget ud af det som muligt taktisk.
Vores indgang til kampen var at fokusere på vores organisation defensivt, da vi i efteråret lukkede for mange mål ind. Dette kræver selvfølgelig lidt tilvænning, da vores spilsystem nu er anderledes.
De første 20 minutter var meget jævnbyrdige og vi havde et par gode opspil og afslutninger ved André, Martin og Frederik, men Holstebro's målmand var stærkt spillende. Efter 12 min erobrede Holstebro bolden midt på vores banehalvdel og scorede til 0-1 på et hurtigt kontraløb. Resten af 1. Halvleg var jævnbyrdig, men desværre mistede vi fokus 5 sek før tid og kom bagud 0-2, lidt ufortjent!
2. Halvleg: Barcelona har Messi, Holstebro har Louis. Efter 3 min i 2. Halvleg modtog Louis bolden i venstre side, driblede forbi 3 af vores og bankede bolden op i nærmeste hjørne til 0-3. Fantastisk mål og en fantastisk spiller. 2 gange mere var han på pletten i en 2. Halvleg vi hurtigt vil glemme. 0-5 før de sidste 20 min. Havde det ikke været for Dennis i målet kunne det have været meget værre!
3. Halvleg. Det var nogle hængehoveder der kom ud fra 2. Halvleg, men vi blev enige om at viske tavlen ren og begynde fra 0-0 og så vinde de sidste 20 min og det lykkedes faktisk. Vores organisation blev bedre og vi blev også farligere i den anden ende og det lykkedes at reducere til 1-5, da Dennis løb igennem i venstre side og spillede André fuldstændig fri, så han let kunne score. Vi holdt stand resten af kampen og vandt dermed 3. Halvleg 1-0.
Generelt fik vi set at vi fysisk mangler meget for at være på samme niveau som sidste efterår. Spillerne skal vænne sig til at det ikke er indendørs og at modstanderne faktisk godt må skubbe.., så der er lidt at arbejde med hvilket er godt!
Mads, Martin og J.C. skal have stor ros for deres arbejdsindsats
|
U-11 Drengene fra Tarm IF - Tangent A/S deltog den 20. Feb. i Smede Cup i Lem.
Selv om vi ikke havde været til stævne siden 2. Januar viste vi fra begyndelsen af stævnet at vi stadig har et højt niveau.
I puljen mødte vi Ringkøbing IF 1, Bremdal og Sdr. Felding! Første kamp mod Ringkøbing kørte spillet ikke helt perfekt, men på en god afslutning de sidste par minutter blev sejren alligevel på 7-2. Næste modstander var Bremdal, som vi har stor respekt for og er et hold vi kan tabe til. Vi fik dog lagt den rigtige taktik og førte hurtigt 3-0, og resultatet blev 7-2, som i den første kamp. Før sidste kamp var vi puljevindere og vandt sikkert 6-1 over Sdr. Felding.
Næste kamp var om at komme i Finalerunden og her ventede Gullestrup, som vi er i turnering med i A-Rækken og som vi normalt har tætte kampe mod, men igen var vi meget suveræne og vandt klart 5-1.
Så var der et par timers ventetid til Finalerunden, som bestod af Tangent A/S, Bremdal, Sunds og Holstebro 1.
Første kamp var en gentagelse af vores puljekamp mod Bremdal. Denne gang var Bremdal bedre indstillet på os og det blev en tæt kamp, hvor vi til slut trak det længste strå og vandt 3-1. Så var det Holstebro! Igen en tæt kamp, som endte med en sejr på 4-2. Før sidste kamp mod Sunds vidste vi at uafgjort var nok, men vi kom hurtigt foran 3-0 og skulle blot køre den hjem. Sunds fik reduceret til slutresultatet 3-2 og Stævnesejren var hjemme, med Sunds på 2., Bremdal på 3. og Holstebro på 4. pladsen.
Igen en fantastisk indsats af drengene, André Sanz, Frederik Akselsen, Frederik Tønder, Mads Sørensen, Martin Pagård og Mikkel Nielsen som sammen i denne indendørs sæson har spillet 51 kampe, med 48 sejre, 1 uafgjort og 2 nederlag. Det har givet 4 stævnesejre, en 2. plads og en semifinaleplads i 6 stævner, samt en suværen 1. Plads i JBU's A-Række! Rigtig flot!!
Som præmie modtog holdet en rygtaske, billet til FCM-ÅB og Medalje!
|
|
|
| Tarm Idrætsforening 6880 Tarm Tlf.: 97371191 tarmif@gmail.com CVR nr. 32854141 |
|
|
|