Træneres og holdlederes forventninger til spillerne

 Ikke kun trænere/holdledere og spillernes forældre skal følge et sæt spilleregler. Det skal spillerne/børnene naturligvis også.  
 
  • Husk, at du spiller fodbold, fordi DU har lyst til det, og fordi det er sjovt og lærerigt, ikke fordi andre forventer eller kræver det af dig.
  • Kom til tiden, gå til tiden. Kom veloplagt med godt humør og god energi.
  • Sig fra hvis du ikke er frisk og veloplagt, er syg eller skadet. Det er ok at blive væk fra træning engang imellem.
  • Når du er på holdet til en kamp, skal du gøre alt hvad du kan for at være en engageret og aktiv del af holdet, for ellers svigter du dine kammerater.
  • Sørg for at være rigtigt klædt på i forhold til vejret. Ikke for varmt, ikke for koldt. Husk dit kamptøj til kamp (hvis du har fået det med hjem). Tag din drikkedunk med og måske lidt frugt.
  • Sørg for at dit udstyr altid er rigtigt – dvs. hav f.eks. altid benskinner på, spil i gode støvler/sko m.v.
  • Tag dine forældre med så ofte som muligt og snak med dem om dine gode og mindre gode oplevelser.
  • Tal altid pænt til dine kammerater, trænere/holdledere, dommere, modstandere m.fl.
  • Hils pænt på både modstandere og dommere inden kampen.
  • Spil altid forsvarligt i kamp og til træning – behandl andre spillere med respekt. Vær ikke voldelig. Sig undskyld, hvis du kommer til at gøre noget, som gør ondt på en anden spiller.
  • Hør efter og gør hvad der bliver sagt. I f.eks. kamp betyder det bl.a., at du skal spille den position, som træner/holdleder beder dig om; at du skal lade dig skifte ud når træner/holdleder siger det m.v.
  • Tab og vind med samme sind. Det er ok at tabe, når bare du og holdet har gjort sit bedste.
  • Slås ikke med nogen, undgå at skændes og lad være med at drille. Men sørg altid for at hjælpe og støtte dine kammerater på holdet.
  • Spørg træner/holdleder, hvis der er noget, som du er i tvivl om. Spørg hellere for meget end for lidt.
 
Vær forberedt på, at de, som er bedst til at følge disse spilleregler, også er de, som får de bedste muligheder i fodboldspillet – husk fodbold er en holdsport
 
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Tarm Idrætsforening af 1897, 6880 Tarm Tlf.: 22242098 tarmif@gmail.com CVR nr. 32854141