Alt i alt en fremragende dag ved arrangement med Tarm IF da vi afholdte årsafslutning for børn og ungdom samt kunne fejre klubbens 120 års jubilæum. 

Godt 120 børn og voksne var mødt op, der blev uddelt en unik lækker Tarm IF trøje til de fremmødte spillere og trænere og der blev spist morgenmad med rundstykker sponseret af Bachs Bageri, stor tak for det.
Alle børn blev samlet op af Lupus ulven fra FCM, det var stort at se de glade børns ansigter da de sammen med de frivillige trænere fra vores senior afd. trak over på kunstgræsbanen til 1 times fodbold.
Tak til spillerne fra vores senior 1. hold, der fejrede oprykning i går, og alligevel havde sagt ja til træner tjansen i dag Jeppe Georg Pedersen, Jonas Fowle, Andreas Filskov Andersen, Sebastian Jensen, Michael Nørgaard og David Oelenshlæger Poulsen,
Med børnene sendt til fodbold blev de voksne præsenteret for et par indlæg, første var Christian Hvingel en trofast følger af Tarm IF, Christian er tidligere bestyrelsesmedlem og formand i Ålborg Kfum gav os et inspirerende indlæg, tak for det. 
Næste indslag kom fra vores DBU Jylland region 2 konsulent Palle Madsen, ham har vi i bestyrelsen arbejdet sammen med i nogle måneder i foråret og sommeren omkring mulighed i at finde flere frivillige og synliggørelse af arbejdsopgaver i en klub som vores.
Palle præsenterede opgaverne præcist og delte skemaer rundt hvor det er muligt at tilmelde sig stører og mindre opgaver.
Tarm IF takker Palle for alle de gode møde og gode output det gav.
Inden der var tid til at skære i jubilæumskagen uddelte klubben et par æresbeviser til et par ildsjæle.
Dan Thomsen blev tildelt æren som forældre indsats. Dan har igennem flere år været til stede på stadion og det er ikke uden grund at han går under betegnelsen assistenten han er altid parat til at hjælpe.
Æren som frivillighedsperson gik til utrættelige Bent Poulsen, alle kan gå til Bent for at få råd og hjælp når det drejer sig om fodbold i Tarm.
Kæmpe kagen som idrætscentret flot havde kreeret smagte fantastisk og blev en fin afslutning på den af arrangementet i hallen.
Nu gik turen over på kunstgræsbanen der lagde underlag til en u15 liga 1 kamp som FCM samarbejdet flot havde tilbudt og placere ved Tarm IF det var vi super taknemmelig for, stor tak til FCM for den gestus at både tildele vores klub en fin ungdoms kamp samt at sende os Lupus, der for øvrigt er helt igennem en fantastisk sympatisk fyr. 
Ca. 90 - 100 personer kom over og kikke på kampen der endte 7-1 til FCM, 2 kasser sat ind af tidligere Tarm IF spiller Frederik Heiselberg, mål 2 var en ren perle da Frederik midt på egen banehalvdel så at målmanden var langt ude af sit mål og sendte bolden i mål.
Tak til alle deltagere og en speciel tak til Kim C. for de mange flotte billeder.

 

Hej alle forældre, spillere, trænere og leder under Tarm IF

Afslutning børn og ungdom med forældre og søskende i Tarm IF.

Lørdag den 28.10.2017 - Tilmelding nødvendigt

Vi har i klubben længe arbejdet på at få en et fælles arrangement for børn og unge op at stå. Vi fandt en god anledning til at gøre det i år, Tarm IF har 120 års jubilæum, så os i bestyrelsen har valgt at vi fejre klubben i forbindelse med en fælles børne og ungdoms afslutning for 2017.

Som en lille fjer i hatten har vi skaffet en fin Tarm IF trøje, den giver vi frit til de medlemmer (kontingent betalt), der ledsages af min. 1 voksen.

Ved tilmelding, husk lige at få krydset af på str. af  trøje str. der kan vælges- 6/8 - 10/12 - 14/16 – S – M – L – XL - XXL – XXXL 

Tilmeldingsblanket: kan printe vedhæftede seddel ud og aflevere den udfyldt ude i Idrætscentret eller hente en tilmeldings blanket ved henvendelse i hallen eller til en træner/leder. VIGTIG ! Tilmeldingsfris er den 22.10.2017.

Program:   

  • Kl. 10.00  Velkommen til en hyggelig fodbold- og frivillighedsdag v./Poul og Peter 
    •  Fælles morgenmad: tilmeldinger påkrævet så vi ved hvor mange der skal bestilles til 
  • Kl. 10.30  Ungerne kan klæde om til en gang fælles fodbold på tværs af årgange
    • Indlæg Christian Hvingel følger af Tarm IF og tidligere formand for Aalborg KFUM, Tema:
    • Udfordringer en lille klub mellem de store.
  • Kl. 11.00  Fodbold for ungerne på tværs af årgange, trænes af unge kendt fra vores DBU fodboldskole.
  • Kl. 11.15  De voksne får indlæg af Palle Madsen, DBU Jylland under temaet: ​
    • Ingen kan alt, alle kan noget, men sammen kan vi det hele”
  • Kl. 12.00  Alle mødes igen til kåring af Årets Frivillig og Årets forældre. 
    • Kagemand til alle med besøg af Lupus maskotten fra FCM
  • Kl. 12.45  Alle inviteres til U15 Elitekamp mellem FCM og Næsby BK .
    •   Kunstgræsbanen, Kampstart 13:00, slut 14:30

På vegne af Tarm IF
Peter L. Kirchhecker

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Tarm Idrætsforening af 1897, 6880 Tarm Tlf.: 22242098 tarmif@gmail.com CVR nr. 32854141